Fodring på hestens præmisser
Hesten er fra naturens hånd græs-spiser, der bruger 2/3 af sin tid på foderoptagelse.
For at sikre hesten optimal trivsel og præstationsevne, skal fodringen tilrettelægges ud fra denne viden.
Hestens fordøjelses-system består af to afdelinger:
I mavesæk og tyndtarm nedbrydes og optages de letfordøjelige dele af foderrationen. Passage-tiden i dette afsnit er kort og volumen i forhold til hestens størrelse er lille.
I blind- og stortarm foregår den langsomme nedbrydning af de mere tungtfordøjelige dele af foderet. Passagetiden er lang og volumen er stort. I tyktarmen foregår nedbrydningen af de såkaldte cellevægs-stoffer ved hjælp af bakterier og mikroorganismer. Forskydninger i sammensætningen af disse organismer kan føre til dårlig fordøjelse med forskellige følgesymptomer som diarré, gæringskolik, forfangenhed og vægttab. Det er derfor vigtigt, at foder-ændringer sker gradvist, for at vænne mikro-organismerne til det nye foder. En stor del af den energi, som hesten bruger til arbejde og vedligehold, produceres af mikro-organismerne i stortarmen, ligesom mange livsvigtige proteiner og vitaminer.
Hvis hesten fodres med så store mængder kraftfoder på én gang, at foderet ikke når at blive nedbrudt og optaget i tyndtarmen, vil den ikke nedbrudte del give en ændring i surhedsgraden i stortarmen. Surhedsgraden stiger. Denne stigning dræber mange af de ”gode” mikroorganismer og gavner de dårlige. Sidstnævnte producerer stoffer, som er potentielt giftige for hesten, hvis de overgår fra tarmen til blodbanen.
Fra naturens hånd spiser hesten mange timer i døgnet. Dette har kroppen indstillet sig på. Det betyder blandt andet, at der produceres syre i mavesækken konstant. Hos mennesker (og andre dyr) produceres kun mavesyre, når der optages og fordøjes føde. Den konstante produktion hos hesten betyder, at der i perioder, hvor hesten ikke spiser, vil være direkte adgang for saltsyren til slimhinden i mavesækken. Det er derfor vigtigt, at hesten har mulighed for at optage foder stort set hele tiden. I modsat fald øges risikoen for mavesår. Risikoen øges ligeledes, såfremt hesten spiser sit foder for hurtigt uden at nå at producere tilstrækkeligt spyt.
Der er gennem de sidste år fremkommet en lang række fodermidler til heste. Fælles for en stor del af disse mærker er, at de koster 8-10 kr pr kg og er derfor en belastning for mange heste-ejeres økonomi. Det er efter min bedste mening langt vigtigere at bruge pengene på et godt grovfoder: Hø eller wrap. Det er jo tankevækkende, at man kan købe en balle prima wrap-hø for prisen på 10 kg kraftfoder.
Stikord:
Hesten skal som udgangspunkt have det meste af sin energi fra strukturfoder (hø, wrap, og lign)
Hesten skal have tilgang til foder stort set hele tiden.
Kraftfoder skal udfodres hyppigt og i små portioner.
Foderskift skal udføres gradvist over 1-2 uger.
Hesten må gerne spise hø umiddelbart før konkurrence.
Vi hjælper dig gerne med planlægning af fodringen af din hest, ligesom vi gerne hjælper med fejlfinding, hvis du har mistanke om fejl ved fodringen. _________________________________
Forfangenhed skal behandles straks.
Mange hesteejere har oplevet deres hest blive meget forpint og halt af forfangenhed.
Gennem de seneste år er vores viden omkring årsagerne til sygdommen blevet væsentlig større og vi kan derfor lettere forebygge. Overvægtige ponyer er mest udsatte, men alle typer heste kan rammes af sygdommen.
Hvordan opdager man, at hesten er forfangen? Det første symptom er som regel uvilje mod at bevæge sig. Hesten står helst stille eller ligger meget ned. Stående forsøger hesten ofte at aflaste de ømme forben ved at føre bagbenene ind under kroppen. Når hesten tvinges til at gå, stikkes forbenene langt frem, så ballerne er det første, som rammer jorden. Har man stor erfaring, kan man føle pulsen kraftigt på indersiden af forbenene mellem bøjesenerne og pibeknoglen.
Det er helt afgørende for et godt behandlingsresultat, at dyrlægen tilkaldes straks. Dyrlægen behandler hesten med et smertestillende præparat, som samtidig har den effekt, at den stopper den proces i hoven, som kan invalidere hesten. Hesten skal fjernes fra græsset og placeres på et blødt underlag (sand eller et tykt lag spåner). Det er en rigtig god idé at nedkøle hovene. Hesten placeres med forbenene i isvand til midt på piberne så ofte som muligt de første 2-3 dage.
Forebyggelse og efterbehandling er meget omfattende emner, som jeg vil omtale senere. Men husk:
Forfangenhed forsvinder ikke af sig selv!
__________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
Forbered folingen i god tid.
Findes der noget mere livsbekræftende end en vellykket foling på en grøn græsmark?
Herunder vil jeg skitsere nogle enkle tiltag, som kan være medvirkende til, at din hest foler så problemfrit som muligt.:
Kondition : Det er vigtigt, at hoppen er i god kondition ved folingen. Hvis du er vant til at motionere hoppen, skal du fortsætte med det lige ind til folingen. Daglig motion på fold er med til at holde konditionen ved lige.
Fodring : Det kræver meget energi, protein, vitaminer og mineraler at producere et velskabt føl. Fodermængden øges de sidste 3½ måned af drægtigheden. Der findes forskellige fuldfodermidler, som er afbalanceret til netop at passe til højdrægtige hopper. Pas på hoppen ikke blive for fed.
Foleboksen : Hoppen skal fole i kendt miljø. Det skyldes de antistoffer, som hoppen udskiller i råmælken og som beskytter føllet den første levetid. Antistofferne er afstemt efter det miljø, hoppen færdes i til daglig. Foleboksen skal være rengjort og velstrøet. Bedst er foling på en ren græsfold, hvor smittetrykket jo er lavt.
Råmælk : I råmælken findes de antistoffer, som beskytter føllet i perioden frem til det er i stand til selv at danne antistoffer. Det er meget vigtigt at føllet får rigeligt med råmælk. Føllet skal helst die hos hoppen indenfor de første 3-4 timer. Det sker i langt de fleste tilfælde uden problemer. Mange hoppeejere bliver meget frustrerede og utålmodige, når føllet ikke vil die. Det gælder dog om at bevare roen og lade føl og hoppe alene så længe som muligt. Det er et godt trick at malke lidt mælk ud i håndfladen og derefter smøre mælken ud over yveret på hoppen. Det kan tiltrække føllet, som kan lugte mælken. Husk at få vaccineret din hoppe 1 måned før folingen for at hun kan nå at danne antistoffer mod stivkrampe og influenza.
Efterbyrd
: Efterbyrden, som er de fosterhinder føllet var pakket ind i i livmoderen, afgår som regel indenfor den første time efter folingen. Bliver efterbyrden hængende, skal man ”binde den op”, så den ikke slæber på jorden, hvorved hoppen vil kunne træde på den. Er efterbyrden ikke sluppet efter 5-6 timer efter folingen, bør man kontakte sin dyrlæge.
Håndtering af føllet
: Ud over at sikre, at føllet får råmælk, skal man også sikre sig, at der afgår gødning i form af det såkaldte ”tarm-beg”. Det kan være noget klæbrigt stads, som føllet kan have sine problemer med at afsætte. Hvis føllet har kraftige trængninger, kan man forsigtigt sprøjte 250 ml håndvarmt Klyx op i endetarmen på føllet. Det har som regel en god og hurtig effekt. Klyx købes på apoteket.
Navle-stedet desinficeres med Klorhexidin, som ligeledes købes på apoteket.
__________________________________________________
Øjenlidelser kræver hurtig indgriben.
”Goddag dyrlæge. Jeg skal lige bruge en tube øjensalve til min hest med øjenbetændelse”.
Sådan et opkald har jeg gennem tiderne fået en del af. Mange hesteejere tager ikke øjenlidelser specielt alvorligt. Der findes dog en række symptomer, som skal få alarmklokkerne til at ringe.
Har din hest klart, vandigt øjenflåd kan det skyldes en let (virus-)infektion i slimhinden. Her kan forsigtig skylning af øjnene med Natriumklorid 0,9% øjenskyllevæske være på sin plads. Hvis der ikke ses forbedring i tåreflåddet efter 5-7 dage, skal dyrlægen kontaktes.
Du skal ringe til dyrlægen, hvis din hest har et af følgende symptomer:
Øjenflåd, som er hvidt, gulligt eller grønligt. Vandigt øjenflåd gennem længere tid (5-7 dage).
En hornhinde, som ikke er spejlende. Hornhinden er den del af øjet, som man kan se. Under normale forhold ligger der et tyndt væskelag over hornhinden, som betyder, at man kan spejle sig.
Øjet virker gråt. Hvis hornhinden er spejlende, men rummet bag hornhinden er gråligt, så man har svært ved at se pupillen.
En hævet slimhinde i øjet. Man skal reagere, hvis slimhinden er så hævet, at man kan se hinden, når øjet lukkes.
Smerte. Hvis hesten har smerter i øjet, vil den knibe øjet sammen så det er helt eller delvist lukket. Hesten vil vise ubehag, hvis man forsøge at røre den i nærheden af øjet.
Lys-skyhed
: Hvis hesten placerer sig bagerst i boksen og forsøger at undgå lyset. Hesten vil knibe øjet sammen, hvis den får lys i øjet.
I modsætning til, hvad mange hesteejere tror, har vi faktisk rigtig gode muligheder for succesfuld behandling af øjenlidelser. Èn af de vigtigste forudsætninger for et godt behandlingsresultat er, at behandlingen startes op så hurtigt som muligt.
Vær opmærksom på, at overskydende øjensalve skal kasseres, når behandlingsforløbet er afsluttet. Du risikerer at overføre infektion, hvis du anvender anbrudt øjensalve til en anden hest. Anbrudt øjensalve har en meget kort holdbarhed.
________________________________________________________________
Alle heste har orm!
- men ikke alle skal behandles.
Efter en dejlig varm sommer vender mange heste nu hjem fra sommergræs. Tiden er derfor inde til at undersøge, om hesten har parasitter med hjem.
Afslutningen på græsningssæsonen er det optimale tidspunkt for undersøgelsen.
Et lavt antal parasitter i tarmkanalen kan være en fordel for hesten, idet hestens eget immunforsvar vil være aktivt og dermed forhindre yderligere infektion.
Med resultaterne i hånden er det muligt at lave en behandlingsplan for dit hestehold.
Principperne for behandling er følgende:
1. Kun heste, der har brug for det, behandles.
2. Alle heste, der har store blodorm, behandles.
3. Alle heste med bændelorm behandles.
Det kan foruden behandling også komme på tale at ændre den måde hesteholdet afgræsser markerne, f.eks. ikke at lade følhopper med føl afgræsse samme arealer som ungheste.
I perioden august til november tilbyder Hesselager Dyrlæger at undersøge gødningsprøver fra dine heste for følgende priser:
Analyse for parasitæg: 100 kr + moms
Analyse for parasitæg og bændelorm: 200 kr + moms
_______________________________________________________
Brug pæren!
Gennem tusinder af år er hesten blevet udviklet til at ernære sig af græs og andre plantedele. For at sikre en optimal fordøjelse hos hesten er det nødvendigt at have dette faktum i baghovedet.
For at kunne vokse, holde varmen og yde sportspræstationer skal hesten bruge energi og protein. Begge dele produceres i stortarmen. Her sørger milliarder af bakterier for, at græs og hø og andre fodermidler nedbrydes. Ved planlægning af fodringen gælder det også om, ikke at ødelægge denne funktion.
Bakterierne i stortarmen nedbryder de såkaldte cellevægsstoffer. Nogen cellevægsstoffer nedbrydes bedre end andre og er derfor gavnlige for hesten. Græs er naturligvis det bedste foder. Enten friskt, som hø eller som wrap. Cellesvægsstoffer i roepiller er ligeledes meget brugbare. Derimod nedbryder hesten kun i ringe omfang halm.
Når cellevægsstofferne nedbrydes kan de binde vand. Stortarmen kommer derfor til at virke som en svamp, hvorfra kroppen kan hente vand, hvis behovet er tilstede. Ved fordøjelse af halm, vil stortarmsindholdet ikke kunne binde samme mængde vand, og gødningen bliver mere tør og usammenhængende.
Ved at betragte hestepærerne kan man derfor danne sig et glimrende indtryk af, hvordan hesten fordøjer sin mad. Er pærerne blanke og sammenhængende, er der en god sandsynlighed for, at fordøjelsen kører fint. Er pærerne derimod tørre og usammenhængende bør man revurdere sin fodring.
Hos Hesselager Dyrlæger kan vi hjælpe dig med at finde frem til den fodring som passer bedst til netop din hest. Forskellige hesteracer kræver forskellige foderplaner. Følhopper kræver andet end den gamle fjordhest. Vores foderplanlægning er baseret på den nyeste viden og ikke mindst 30 års personlig erfaring i fodring af heste.
________________________________________________________
Er din hest registreret?
Inden nytår 2011 skal alle danske heste have eget pas.
Det betyder, at hesten skal kunne identificeres entydigt, hvilke vil sige, at den ikke må kunne forveksles med andre heste.
Dette kan lade sig gøre på forskellig måde:
-
Er hesten tidligere brænde- eller frysemærket kan dette anvendes som kendetegn.
-
Er hesten ikke mærket, kan man forsyne den med en mikro-chip, som er en lille sender, som udsender en 15-cifret kode, der kan aflæses med en speciel scanner. Chippen placeres i muskulaturen midt på halsens venstre side.
Efter indsendelse af en formular modtager hesteejeren et hestepas fra Videncenter for Landbrug. Passet indeholder, foruden oplysninger om hestens signalement, sider til registrering af vaccinationer, medicinsk behandling og eventuel dopingkontrol.
Med andre ord samler passet mange af de oplysninger som tidligere fandtes på forskellige løse papirer.
Hesselager Dyrlæger hjælper dig gerne med råd og vejledning omkring reglerne for mærkning af heste. Vi udfører naturligvis chip-mærkning og identifikation af din hest. Er I flere hesteejere, som mangler at få mærket Jeres heste, giver vi gerne et godt tilbud på en ”samlepakke”.